Digte[I]

[koneko sei]

Koneko går rundt mellem hyllerne, hun prøver at regne ud hvilken hylde hun skal finde den på, og ender med at stå og se på en bog omkring planter. Egenligt leder hun efter en bog med digte, da hun vil havde sådan en at læse lidt i om aftene, og i spisepausen. Hun smiler lidt og stiller bogen tilbage på hylden, og går videre.

[Annabel Norton]

Ann sidder ved et vindue, op ad en rediator, på gulvet. Hun sidder og skriver nogle digte, personlige digte en hel del mørke endda dem var hun bedst til. Hun sidder i sine egne tanker, hun lægger ikke mære til folk der går forbi, kun dem der en sjældent gang snubler over hendes støvler.

[koneko sei]

Koneko går forbi og har sit ansigt begravet i en bog med digte. * når stormen blæser imod ruden, og himlen og havet er et, høre man til tider tiden der løber afsted på vinger.* Hun er så optaget af sin bog, at hun ikke lægger mærke til skoene og snubler over dem, hendes bøger hun har et par stykker, lander på gulvet sammen med hende, og hun ryster forvirret på hovedet, før hun tjekker hvad hun faldt over, hun opdagede det var en pige, og begynder hurtigt at samle sine bøger op mens hun rødmer. " undskyld det er jeg ked af" * sikke klodset jeg er*

[Annabel Norton]

Ann siger med en kold vislende stemme "se dig dog for klodsmajor!" siger hun blot og stirre med et koldt og halv ondt blik, et af de blikke man helst ikke ville have. Hun skriver samtidig med at hun stirre mod tøsen, hun vidste hvor og hvad hun skrev så det havde ingen betydning.

[koneko sei]

Koneko har fået smalet det hele op, og ser lidt undskyldene på pigen før hun går over og sætter sig ved en hylde lidt væk, og læser videre i sin bog, hun elsker at læse ligemeget hvor hun er, eller hvad hun læser. Og det at den anden pige er gnaven, skal ikke ødelægge en af hendes yndlings beskæftigelser.

[Annabel Norton]

Ann sidder lidt og lægger mærke til at pigen sidder derovre, hun havde lyst til at gå over og sige at hun kunne få en omgang tæsk, men gad egenligt ikke lige nu, hun havde gang i en af sine bedste og længste digte, men så kommer en lidt buttet fyr forbi, han skubber også til hendes ben, og denne gang får hun ødelagt papiret lidt men det var ubrugligt nu i hendes øjne, hun væser ad ham og krøller papiret hvorefter hun smider det ud.

[koneko sei]

Koneko ser forvirret op over larmen. * orv der er da mange da falder over hendes ben* Hun ser etfer ham drengen, han virker egenligt ligeglad, hun sukker. * altså siger han ikke engang undskyld* Koneko kigger op på pigen. * Hvorfor smed hun papiret ud hun må havde arbejdet hårdt på det.* Koneko ser ned i sin bog igen, men hendes tanker glider imod, den sang hun skal havde skrevet til sine søskende, og det billed hun vil male til sin far.

[Annabel Norton]

Ann går så hen til drengen igen, han er et stykke fra der hvor den pige der faldt over hendes ben sidder, hun griber fat i ham, hun siger med en truende og ond stemme "næste gang jeg ser dig, så får du prygl!" hun spytter ham i ansigtet og slipper ham så, hun er på vej til at smutte, dette var egenligt heller ikke hendes ynglings sted.

[koneko sei]

Koneko ser op imod pigen og drengen. * vold* Hun ser hurtigt ned igen og læser videre. * de her er gode, men måske lidt for jeg ved ikke de har ikke rigtigt dybe, hendes tidligere værker er bedre* Koneko bladre siden, og prøver ikke at se efter pigen.

[Annabel Norton]

Ann er allerede så godt som ude, hun havde væltet en masse bøger på gulvet på vejen ud også, især en masse store tunge der larmer ekstra meget. Hun savnede sine våben, da dette tåbelige sted forbød hende at gå med dem, endda ikke hvis hun tog skud ud og gik uladt med dem, hun var ekstremt dygtig med dem.

[koneko sei]

Koneko ser efter pigen, og rejser sig forsigtigt over, og smutter over og samler de bøger pigen væltede op, hun lægger dem stille på plads. Hun siger ikke noget, men gør det for at væte høflig. * så er der det mindre arbejde til rengøringsdamen, og så roder det ikke så meget, og bøgerne bliver ikke så beskidte.* Hun smiler lidt, hun kan lide at ryde op, det renser sindet.

[Annabel Norton]

Ann var ikke nået helt ud da hun ser hende pigen gå rundt og rydde op, hvilket får et eller andet til at brænde inde i Ann, hun går hen meget stille i nærheden af pigen uden at pigen lægger mærke til det, hun stirre ondt mod pigen, et mere ondt blik end det første, det var nærmest ubehageligt at få de blikke, dem Ann var så gode til, Ann havde udemærket lagt mærke til hun var ældre og større end pigen.

[koneko sei]

Koneko kigger imod pigen da hun ser ondt på hende, før hun kigger imod sit arbejde bag efter, hun tager det hele koldt. Selvom det forvirre hende at pige er så sur, eller virker så sur. Hun ser imod pigen igen, før hun går over og finder sine egne ting igen.

[Annabel Norton]

Ann får vislet med en ond kold stemme "duksetøs!" hun kunne ikke lide piger som hende, tænk at gå og gøre sådan nogle dukse ting, frivilligt, ikke engang på komando ville Ann gøre det, hun gjorde kun ting som hun selv ville hvilket ikke var mange ting.

[koneko sei]

Koneko ser forvirret på pigen og ser så ned i gulvet, før hun trækker på skuldrene og ser op på hende igen " ja måske" og bevæger sig væk fra hende, imod en hylde hvor hun ved der står bøger om digte.