Sang fra himlen.....eller helvedet[I]

[koneko sei]

Koneko kommer gående ind, hun ser sig diskret om * Pyh her er ingen* Hun ånder lettet ud, og finder en stol og et nodestativ, hun sætter sig på stolen, og tager en blyant op, hun er igang med at skrive en sang til sine små søskende. Hun nunner blidt og prøvende melodien for sig, mens hun begynder at skrive teksten ned. * So in the night, don't cry little one, cause in your though I will be there. An I will see yopu grow into the wrold, and I will holl on you, untill you can stand* Hun sukker og tænker sig om, det er lidt svært sådan at digte.

[treholt]

onicami vandre rundt på skolen med sin guitar på ryggen han leder efter musik lokalet han satser på der ingen er så han kan side der for sig selv endelig ser han døren hvor der står musik over han kigger ind gemmen døren og han bemærker der sider en han væger aligevel at gå ind

[koneko sei]

Koneko er helt væk i sin sang, og kigger først op da hun hører døren gå i, hun pakker hurtigt sine papire sammen, og ser genert på ham. " jeg håber ikke det gør noget jeg er her" siger hun stille, og ser ned i gulvet.

[treholt]

"tja det er vidst mig der skal gå mere stille med dørene... bogstavligt talt"
onicami ser op på pigen

[koneko sei]

Koneko smiler genert til ham, før hun forsigtigt stiller sine papire tilbage på node stativer. " jeg lover ikke at larme, så" Hun rødmer lidt genert, og ser igen på sit arbejde. * hvor kom jeg til* Men lidt efter ender hun igen at side og kigger på drengen.

[treholt]

onicami tager sin guitar op fra posen og slutter den til skolens forstærker Øhmm en bilig marshall men ok* han knalder helt op for treblen så han får en lyd der lyder ren og langt væk som kom den fra en fjern gang

[koneko sei]

Koneko lægger hovedet på skrå og smiler * det lyder godt, måske kan jeg få ham til at se på melodien til den sang jeg vil skrive* Hun ser ned på sine papire før hun ser op igen, og smiler stille over hans musik.

[treholt]

onicami ser over på pigen "hej" siger han stille og rækker hånden over mod hende "onicami"

[koneko sei]

Koneko rødmer og tager hans hånd " jeg hedder koneko, du spiller godt" Hun smiler til ham og tænker sig om " onicami, det lyder lidt japansk, er det japansk." Hun smiler spørgende til ham.

[treholt]

onicani trykker konekos hånd "tja min far har altid været fasineret af japan"

[koneko sei]

Koneko trækker genert hånden til sig " min mor var japaner, der for hedder jeg koneko, efter hende." Hun rødmer lidt og smiler så til ham igen, lidt genert. " du er god med den guitar."

[treholt]

onicami ser på koneko nu rødmer han også "tak for det har øvet mig siden jeg var 7" onicami ser ned på konekos papire "hvad sider du og fumler med"

[koneko sei]

Koneko rødmer lidt og siger lidt genert " en sang." HUn pakker det hurtigt væk. " det er ikke særligt godt, rimeligt dårligt faktisk, det er til mine små søskende."

[treholt]

onicami ser brændene efter papiret som var det en gave fra gud
"lad mig høre den hvis den er så dårlig som du påstår så lad mig hjælpe dig

[koneko sei]

Koneko rødmer og sukker lidt " okay okay" Hun rømmer sig og begynde rlidt efter at synge, med en klar smuk stemme, hun har altid elsket at synge, men synes det er pinligt. " Don't be scared and don't cry, don't you see, that I love you now, I will always be you hope. So in the night, don't cry little one, cause in your though I will be there. An I will see you grow into the wrold, and I will holl on you, untill you can stand, stand for you self, and become what you are meant to be. I will always always love you, my dear, my dear little one." HUn rødmer og smiler genert til ham. " det er en fødselsdags sang til mine små søskende, ikke noget særligt.