|
Post by koneko sei on Jan 5, 2007 23:02:52 GMT 1
Koneko kommer ind i lokalet, med sig har hun det færdige billed af Artemis, det er tegnet som om det er i et sort kammer, der er fakler langs muren der kaster et blegt lys, midt i rummet står Artemis, og kigger imod ydersiden af billedet, der er et drillende og videne smil om hans læber, og hans øjne glimter i mørket. Han er klædt i en mørk kåbe. Koneko smiler, hun venter på at han skal komme, de har aftalt at det er nu hun skal betale sin gæld, ved at give ham den sang, og hun vil også vide ham billedet hun har lavet.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 5, 2007 23:10:58 GMT 1
Artemis komme småløbende ind i rummet og smiler da han ser Koneko "Jamen hej mus!" Siger han glad til hende og går prøvende hen imod hende. Så kigger han lidt rundt i rummet, men han så ikke det han kiggede efter og vendte så tilbage til Konekos blå og sagde stille til hende "Så lad os høre!"
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 5, 2007 23:12:30 GMT 1
Hun smiler til ham og sætter sig ved klaveret, men rækker ham først billedet. " her er billedet jeg malede, håber du kan lide det." HUn smiler glad til ham, og lægger hovedet på skrå, og finder nogle noder frem med den enen hånd. " vil synge en af mine yndlings sange for dig." Hun rødmer glad.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 5, 2007 23:17:25 GMT 1
Artemis kigger på billedet og udbryder "Jamen det er jo mega pænt! Jeg vidste slet ikke at jeg så sådan ud!" Han griner og kigger over på Koneko "Og jeg vil elske at høre din ynglings sang!" Så gik han hen og satte sig ned på en lille skammel og lyttede til Koneko
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 5, 2007 23:34:52 GMT 1
Koneko hoster lidt prøvende, før hun slår et par noder an på klaveret og langsomt begynder at spille, Da hun synes det er godt, begynder hun stille at synge med en klar og smuk stemme. " I know there is something in the wake of your smile, I get a ocean of the look i your eays, we buildt a love, but that love fallt apart a little piece of heaven turnt to dust.
Listen to your heart when he is calling for you, listen to your heart there i snothing els you can do, I dont know where you are going and I dont know why, but listen to your heart before you tell Him godbuy.
Sometimes you wonder if this fight is wroth wile, the precious momments are all lost in the time, they are sweept away and nothing is what it seems a fealing I beloging to your dreams.
Listen to your heart there i snothing ells you can do, I dont know where you are going and I dont know why, but listen to your heart before you tell Him godbuy.
And there are voices that wants to be heard, so mutch to meancen but you cant find the word, that sentc of magic, that beauty thats been, when love was wirlder than the wind. Listen to your heart there i snothing ells you can do,
I dont know where you are going and I dont know why, but listen to your heart before you tell Him godbuy. Listen to your heart. I dont know where you are going and I dont know why, but Listen to your heart befor....... You tell him godbuy." Hun stopper stille og smiler til ham " hvad synes du"
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 6, 2007 15:13:25 GMT 1
Artemis sidder lidt på sin skammel og kigger på Koneko, efter hun har sunget færdig begynder han ganske stille at klappe i hænderne og rejse sig op og kigge bestemt på Koneko. Så vendte han sig pludselig om da han kom i tanke om det der var sket i kunstlokalet, og det gik op for at Koneko nok ikke vidste hvad det var der var galt med ham. Han skammede sig over ikke at have fortalt hende noget om det, men det kunne jo godt være at hun bare var ligeglad.
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 6, 2007 15:15:34 GMT 1
Koneko smiler til ham og lægger glad hovedet på skrå, men ser så forvirret ud da han vender sig om. Hun lægger forsigtigt hænderne i sit skød, og spørger stille. " Artemis alt det der i kunstlokalet, hvad var det om, er der noget galt." For hun kan ikke tro, at satoshi har en grund til at være sur på Artemis, han er jo så flink og sød, og KOneko kan virkelig lide ham, rigtigt meget endda.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 6, 2007 15:21:18 GMT 1
Artemis siger højt uden af at vende sig om "Jeg har en sygdom!" Han vender sig stille om men kan ikke kigge på Koneko så han kigger bare ned i jorden "Ved godt at jeg burde have fortalt dig om det før, men det hele er sådan at jeg er en lille smule skizofren og jeg tager sådan set også piller. Jeg har ikke haft problemer med det i meget lang tid og derfor troede jeg også at det var overstået men så her i går fik jeg åbenbart et nyt anfald og åbenbart dummede jeg mig temmelig meget!" en tåre løber ned af hans ene kind "Det var hyggeligt at kende dig Koneko men hvis du ikke vil kende mig mere skal jeg nok lade være med at snakke til dig mere!" Artemis vendte sig om og begyndte at gå hen imod døren.
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 6, 2007 15:24:38 GMT 1
Koneko sidder forvirret og ser på ham, hendes blå øjne bliver større og større jo mere han fortæller om hans anfald. * han er syg* Hun sidder som stivnet indtil han begynder at gå. * nej han han må ikke gå. Jeg kan lide ham* Hun rejser sig så pludseligt op, og den sakmmel hun sidder på vælter, og hun styrter over og slår armene om hans ryg bagfra, og hviler sit ansigt imod hans ryg. " du kan lige vove på at gå nu, det vil jeg ikke lade dig, jeg kan lide dig Artemis, rigtigt rigtigt rigtigt meget, jeg vil ikke havde du skal gå." Små tårer er begyndt at løbe ned af hendes kinder, mens hun holde rom ham bagfra. " du må ik gå" hvisker hun stille.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 6, 2007 15:42:59 GMT 1
Artemis mærker Konekos hænder bagfra og ved ikke helt om han skal prøve at slippe fri eller om han skal vende sig om. Han beslutter sig for at vende sig om og kigger ind i Konekos blå øjne og gengælder krammet og hvisker så ind i hendes øre "Koneko jeg er psykisk syg! Og jeg ville aldrig slippe dig frivilligt!"
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 6, 2007 15:45:42 GMT 1
Hun smiler lidt og kigger på ham " vi er alle lidt psykisk syge, jeg har sociale problemer, på grund af problemer i min barndom, vi har alle problemer, at dine så er lidt større, det godtager jeg, men det gør ikke at du får lov til at slippe for mig. " Hun smiler glad, og mumler stille. " når dine problemer et størst, så vil jeg være der og hjælpe dig, og så må du jo bare huske din pille ikke." Hun smiler glad, og rødmer lidt. " det med at du ikke lader mig slippe er helt ok, for jeg kan som sagt rigtigt godt lide dig." Hun smiler glad til ham.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 6, 2007 15:57:11 GMT 1
Artemis står bare med armene omkring Koneko uden af at flytte sig imens hun snakker og hvisker så stille "Hvis du har sociale problemer er du virkelig fantastisk til at gemme dem! Koneko, du er den eneste der nogensinde har talt pænt til mig! Hvordan skulle jeg kunne give slip på dig nu?"
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 6, 2007 15:58:59 GMT 1
Koneko smiler op til ham og rødmer. " de fleste skal bare bruge lidt venlighed, og ja jeg klager ikke, du er faktisk den første jeg lige fra starten virkeligt virkeligt kunne lide." Hun smiler genert til ham, og trækker så på skuldrene. " og ja jeg er bare den venlige type tror jeg, har lært det ved at skulle passe mine søskende fra jeg var seks." Hun rødmer og ser ned i jorden.
|
|
|
Post by Artemis Kailera on Jan 6, 2007 16:17:59 GMT 1
Artemis smiler, og kigger lidt på Konekos øjne. Han siger "Jeg er absolut ikke den venlige type selvom jeg prøver så godt jeg kan! Jeg er aldrig nogensinde blevet stoppet hvis jeg fornærmede nogen! Det eneste jeg nogensinde skulle var at være et objekt man kunne vise frem og diskutere med hvis der var besøg! Der har altid været stillet krav af hvordan jeg skulle opføre mig men der har aldrig nogensinde været nogen der har sagt til mig hvordan man snakker med andre personer sådan på den lidt mere private måde hvis du forstår!" Artemis tav langt om længe og kiggede ind i Konekos øjne og smilte "Mus? Jeg elsker dine øjne!"
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 6, 2007 16:20:52 GMT 1
Koneko ser op på ham og rødmer så " min mor døde da jeg var seks da hunb fødte mine tvillinge søskende, og min far var altid på arbejde, så jeg havde ikke rigtigt tid til at tænke over hvordan man blev populær, men det er også lidt kedeligt hvis man skal være populær, så skal man være som alle andre." Hun rødmer igen, og smiler op til Artemis, før hun rødmer dybt med det med hendes øjne. " tak det er også noget af det jeg bedst kan lide ved mit ellers så kedelige udseende." Hun rødmer igen dybt, og vil gerne sige noget til ham, men hvordan fortæller man en fyr, at han ser godt ud.
|
|