|
|
Post by Simon Planitzer on Jan 8, 2007 0:04:49 GMT 1
Han begyndte at grinede, og spillede uskyldig for at undgå at gøre netop det hun havde bedt ham øjne..
"Synge? Hvad får dig til at tro, at jeg kan synge? Det vil lyde skrækkeligt.." Sagde han hurtigt, og afvigende..
|
|
|
|
Post by Payton Brooks on Jan 8, 2007 0:07:11 GMT 1
Payton smilede let, forlegent.
"Undskyld, det var en dum tanke," sagde hun og lagde en hånd om nakken. "Jeg synes bare at... Nej, det lyder for fjollet at sige at du har en meget melodisk stemme, ikke?" Hun smilede skævt og rystede på hovedet af sig selv. Det var dumt spurgt.
|
|
|
|
Post by Simon Planitzer on Jan 8, 2007 0:09:58 GMT 1
Han grinede af mangel på andre reaktioner.. Ude af stand til at finde på noget at sige, rundede grinet af i et lydløst skævt smil.. Skulle han synge? Det var nok bedst at lade være.. Tænk hvis det lød af helvede til, og tænk hvis hun sagde det videre.. Han var ny her, og han havde slet ikke nok popularitet endnu til at kunne klare sådan et rygte..
|
|
|
|
Post by Payton Brooks on Jan 8, 2007 0:12:18 GMT 1
"Undskyld, hvis jeg er for direkte," sagde hun med et smil og satte sig ligeledes på bordet, da hun var træt af at stå op. "Men jeg synes alt det der udenomssnakken til tider er ret irriterende. Selvom man selvfølgelig kan have brug for det indimellem. Hvis man er nervøs." Hun så undersøgende på ham. "Er det derfor? Er du nervøs?" Payton smilede let drillende til ham. Han behøvede jo ikke at være nervøs. Hun havde jo selv bedt ham om at synge.
|
|
|
|
Post by Simon Planitzer on Jan 8, 2007 0:17:59 GMT 1
Han rystede afvisende på hovedet, og smilede imødekommende til hende..
"Nej nej.. Jeg synes det er godt at være direkte.. Det sparer én for en masse ubrugeligt ævl.." Han smilede skævt til hende..
"Hvorfor skulle jeg dog være nervøs?" Spurgte han roligt.. Det var jo nok lige præcis det han var..
|
|
|
|
Post by Payton Brooks on Jan 8, 2007 0:20:32 GMT 1
Payton trak på skuldrene.
"Det kunne være, fordi du ikke rigtig kender mig og ikke ved, hvordan jeg reagerer?" foreslog hun med et skævt smil. "Eller også kunne det være, du bare var en anelse genert af natur, selvom det ikke rigtig virker sådan, siden du snakker. På den anden side, kan al den snak også vise at-" Payton standsede i den sætning og hendes hage faldt kort ned at hvile på brystkassen. "Nu snakker jeg for meget igen." Det irriterede hende selv at hun snakkede sådan.
|
|
|
|
Post by Simon Planitzer on Jan 8, 2007 0:25:17 GMT 1
Han lyttede til hende, og da hun afbrød sig selv, smilede han skævt, og lagde hovedet på skræ, på en meget charmerende måde..
"Narj.. Du snakker helt tilpas.. Fortæl mig så hvad al den snak kan vise?" Hans øjne var rolige og dybe..
|
|
|
|
Post by Payton Brooks on Jan 8, 2007 0:27:44 GMT 1
"At man er nervøs," afsluttede Payton og løftede ansigtet igen. Hun pustede en vildfaren lok hår væk fra ansigtet og smilede let til ham. "Jeg tror også det er derfor, jeg snakker så meget. Jeg er bange for ikke at kunne få venner her. Det er ikke nemt, når man ankommer midt i året, vel?"
Hun smilede noget kejtet og lagde hænderne lidt bag sig åp bordet og lænede sig lidt på dem.
|
|
|
|
Post by Simon Planitzer on Jan 8, 2007 0:31:07 GMT 1
Han smilede skævt til hende, med et afslappet og varmt blik..
"Jeg må indrømme at jeg synes, det går helt fint.. Folk her er jo flinke.." *Og nogen af dem ret lækre..* Tog han sig selv i at tænke..
"Gør jeg dig nervøs?" Han smilede skævt, og så afventende på hende..
|
|
|
|
Post by Payton Brooks on Jan 8, 2007 0:33:52 GMT 1
"Så er det bare mig der har lidt problemer," sagde Payton lidt forlegent. Hun burde vel have vidst at han ikke ville have de store problemer. Han virkede ikke ligefrem som en der havde problemer med at få venner. Til det sidste, han sagde, løftede en markant rødmen sig i Paytons kinder, men hun vendte hovedet så hurtigt den anden vej, at det nok var svært at opfange.
"Næhæ!" svarede hun med antydelsen af latter i stemmen.
|
|
|
|
Post by Simon Planitzer on Jan 8, 2007 0:38:29 GMT 1
Han grinede sammen med hende.. Han havde ikke rigtig nået at lægge mærke til det, men han havde alligevel næsten regnet ud hvad det gik ud på.. Han smilede stort og imødekommende..
"Har du? Mærkeligt.. Jeg synes de fleste er utrolig venlige.." svarede han ærligt..
|
|
|
|
Post by Payton Brooks on Jan 8, 2007 0:41:45 GMT 1
Payton nikkede og vendte hovedet endnu engang, da hun ikke var så varm i ansigtet længere.
"Jo, venlige," gentog hun sagte. "Men... Ja, jeg ved sgu ikke -" Hun bed sig let i læben og fortsatte "- Det er bare ikke rigtig nok for mig. De fleste skal man stille spørgsmål konstant for at holde samtalen kørende og det er svært at vide, hvad man må spørge ind til og ikke må. Folk er så følsomme på nogle punkter... For eksempel at du ikke vil synge, selvom jeg er overbevis om at du kan," drejede hun til sidst samtalen hen til. Hun smilede skævt til ham.
|
|
|
|
Post by Simon Planitzer on Jan 8, 2007 0:54:45 GMT 1
Han så undrende ud, mens øjne hvilede et sted i loftet..
"Det har du måske ret i.. Men på den anden side.. Rom blev ikke brygget på én dag.. Man skal lige lære nogen ordentlig at kende først.." Hans blik ramte hendes øjne.. Han smilede skævt.. og lod hendes sidste kommentar hænge i luften lidt, inden han svarede..
"Okay så.. Men jeg har advaret dig.. Hvad vil du høre?"
|
|
|
|
Post by Payton Brooks on Jan 8, 2007 0:58:29 GMT 1
Payton smed armene op i luften i en form for triumf og lo kort, før hun sænkede dem igen og blot smilede varmt til ham.
"Hvad med teksten til den du spillede tidligere...? Var det Carnival of Rust?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå. Hun smilede glad. Kendte ikke rigtig sangen, men musikken havde da været ret god. Sangen kunne vel ikke være forfærdelig? Medmindre, han selvfølgelig sang rædsomt. Hun smilede skævt ved tanken.
|
|
|
|
Post by Simon Planitzer on Jan 8, 2007 1:03:23 GMT 1
Han så på hende, uden at sige noget i et øjeblik, der føltes som meget længere tid end det egentlig var.. Så greb han bagud med hænderne, og samlede guitaren op fra bordet, og tog den hen i skødet igen.. "Okay, men som sagt, så er du advaret.." Han smilede skævt til hende, og rette blikket ned mod guitaren, hvor han begyndte at slog et par toner an, inden han rigtig begyndte at spille.. Han tog en dyb indånding, men næsten lydløs, og sang med; "D' you breath the name of your saviour in your hour of need.
N' taste the blame if the flavour should remind you of greed.
Of implication, insinuation and ill' will' till' you cannot lie still.
In all this turmoil before red cape and foil come closing in for a kill
Come feed the rain
'Cause I'm thirsty for your love dancing underneath the skies of lust
Yeah feed the rain
'Cause without your love my life ain't nothing but this carnival of rust
It's all a game, avoiding failure, when true colours will bleed
All in the name of misbehavior and the things we don't need
I lust for after no disaster can touch us anymore
And more than ever, I hope to never fall, where enough is not the same it was before
Come feed the rain
'Cause I'm thirsty for your love dancing underneath the skies of lust
Yeah feed the rain
'Cause without your love my life ain't nothing but this carnival of rust
Don't walk away, don't walk away, oh, when the world is burning
Don't walk away, don't walk away, oh, when the heart is yearning "((Sangen kan findes et eller andet sted tidligere i tråden..  ) |
|
)