Unconciousness... [i]

[Payton Brooks]

Payton lukkede øjnene for en stund og nød blot varmen i hele situationen. Hun tænkte ikke rigtig på noget konkret - det var ikke rigtig muligt. For tankerne var ét stort rod, lige nu - delvist på grund af at hun havde ondt. Det smertestillende, hun havde fået, havde gjort hende lidt sløv og følelsesløs, der hvor smerten før havde været.
Payton strøg fingrene fra den anden hånd op langs Gabriels kindben og videre op i håret -meget forsigtigt og uden at åbne øjnene igen.

[Gabriel Denim]

Gabriel kiggede bare på hende; nød at se hendes fredfyldte ansigt. Faktisk kunne han ret godt lide hende, hun virkede sådan frisk i det, når hun da ikke lige lå her på sygesengen. Han kunne godt spilde et par dage her hos hende. Han smilede ved tanken, og lukkede øjnene, da hun kælede ham på kinden. Han nød det.
Han kyssede hendes hånd i sin, og lå ellers helt stille. Han turde næsten ikke bryde stilheden, han ville ikke ødelægge noget, og slet ikke det her.

[Payton Brooks]

Payton åbnede det ene øje og kiggede på Gabriel der havde lukket øjnene. Hun smilede lidt. Anede ikke om hun skulle sige noget, eller ej. Hun var bedst til at komme med de dumme indslag, på forkerte tidspunkter, så måske, hun bare skulle holde sin mund? Det gjorde hun i hvert fald lidt endnu. Hvis han nu lå der og sagde ingenting og smilede, var det vel ikke et tegn på noget der kunne kaldes slemt? Payton trak fingrene igennem hans hår og videre om i nakken. Hun åbnede også det andet øje.

[Gabriel Denim]

Gabriel smilede stadig bare, og åbnede langsomt øjnene igen. Han fangede hendes blik.
"..Payton Brooks, lov mig du snart bliver rask, så jeg kan tage dig med ud og spise.." Sagde han stille men opfordrende. Han kælede blidt hendes kind, og kyssede hende så igen, ømt.

[Payton Brooks]

Payton var på nippet til endnu engang at grine, da han kyssede hende. Det var meget blødt og sådan... Rart, egentlig, syntes hun. Det var i hvert fald noget, hun godt kunne vænne sig til med tiden. Hun gengældte kysset, utrolig forsigtigt, for ikke at gøre noget forkert midt i det hele. Da det forsigtigt blev brudt igen, smilede hun bredt.
"Det er så i orden, jeg skal gøre et forsøg - lad os sige, to uger?" sagde hun i et drillende tonefald.

[Gabriel Denim]

Gabriel smilede til hende, og kyssede hendes hånd igen.
"Jeg vil slet ikke kunne undvære dig i så lang tid.." Svarede han, og hans smil forsvandt. Han mente hvad han sagde. Han ville virkelig savne hende. Hans øjne hvilede i hendes, og han ville ikke fjerne dem igen. Ikke før hun forstod at han virkelig mente det !

[Payton Brooks]

Payton klappede ham blidt på hovedet.
"Okay, så lidt kortere tid," sagde hun med et varmt smil. Hun kunne rigtig godt lide ham, Gabriel, og følte det lidt skamfuldt at hun var kommet til skade. Det var ikke så sjovt at han skulle se hende sådan, den første gang, hun mødte ham. Af en eller anden grund havde hun jo bare fortalt ham, hvorfor hun var kommet til skade. Det plejede som regel at tage hende længere tid at få det sagt, men måske var det fordi, hun følte sig så tryg ved Gabriel?
Payton smilede endnu engang til ham og strøg forsigtigt fingrene igennem hans hår. Meget forsigtigt.

[Gabriel Denim]

Gabriel smilede glad, og nød hendes berøringer.
"Godt.." Svarede han, og fangede hendes hånd i sin. Han fik den ud af sit hår - kke fordi det ikke var dejligt, men fordi han ville rejse sig. Han kyssede begge hendes hænder i sine.
"..men du skal også være ordentlig rask igen, jeg vil ikke hive dig syg afsted." Sagde han hurtigt.
Han satte sig op igen, ved siden af Payton. Han smilede, og klemte blidt om hendes hænder.

[Payton Brooks]

"Selvfølgelig ikke," sagde Payton med et varmt smil. Hun så så småt, virkelig træt ud og virkede som om, hun kunne falde i søvn, hvert øjeblik, det skulle være. Hun sagde dog ikke noget om det, men lå blot og kiggede på Gabriel. Han var da meget rar, syntes hun egentlig. "Er du... Altid så flink?" spurgte hun ham stille, men stadig med smilet på læben.

[Gabriel Denim]

Gabriel gengældte hendes smil, og lagde mærke til hendes tunge øjenlåg. Hun måtte være træt, afkræftet. Hun var virkelig som en af hans søstre, når de havde spillet fodboldt hele dagen. Brugt alle deres kræfter, men stædigt blev ved at løbe efter bolden.
Han nussede blidt hendes kind.
"Kun overfor dig, Payton.." Svarede han halvt hviskende.
Langsomt lænede han sig over hende, og kyssede hendes pande, inden han rejste sig fra sengen. Han klemte forsigtigt hendes hænder en sidste gang, og lagde dem på hendes mave.
Med hænderne i lommerne kiggede han bare ned på hende, smilende.

[Payton Brooks]

"Rart," mumlede Payton, allerede halvt inde på søvnens territorie. "Det må jeg... Huske når jeg engang... Vågner igen..." Ordene kom i små, næsten usammenhængende sætningen, indtil hendes øjenlåg endelig faldt i og hendes vejrtrækning blev mere rolig og træt. Hun sov.

[Gabriel Denim]

Gabriel stod bare stille foran hende, og smilede. Han holdt øje med hende, dog vidste han ikke helt hvorfor. For som hun lå der; helt slap, tilfreds og tryg, så ville der nok ikke ske hende noget, men alligevel kunne han ikke bare få sig selv til at gå.
Han satte sig atter på Paytons seng, og fjernede ikke blikket fra hende ét enkelt sekund. Hans smil var gledet i, men han syntes alligevel det var rart at se på hende. Hun var smuk og klog. Og hendes humor var da heller ikke værst. Der var noget særligt ved den pige, noget der gjorde ham ude af stand til at forlade hende her på sygesengen.
Langsomt og meget forsigtigt lagde han sig ind til hende. Han lagde armen om hende, og lukkede øjnene i. Han mærkede selv hvor træt han egentlig var, og åbnede ikke øjnene igen.

[Payton Brooks]

Payton sov længe og tungt. Hun havde ingen rigtige drømme, men blot et svagt rødligt mørke der vuggede hende længere og længere ind i søvnen, før en solstråle ramte hendes øjenlåg og brutalt rev hende ud af søvnen. Hun missede lidt med øjnene og skærmede for dem med en hånd. Hun løftede hovedet en anelse for at se lidt rundt og var lige ved at give et højt udbrud af forskrækkelse fra sig, da hun fik øje på Gabriel.
Har han sovet her? tænkte hun undrende og kiggede lidt på ham med et smil. Hvor var han fin, når han sov. Han så yngre ud end han var.

[Gabriel Denim]

Søvnen havde godt fat i Gabriel, og selvom han ikke havde specielt meget plads, eller varme, så sov han bedre end han havde gjort i lang tid. Han var ikke så god til det med at sove nye steder, og siden han var kommet til skolen, var det meget begrænset med søvnen. Men sjovt nok sov han trygt her med Payton i armene. Måske var det fordi, sådan plejede hans søtre at ligge når de havde haft mareridt og ikke kunne sove.
Han bemærkede faktisk slet ikke at Payton selv var vågnet.

[Payton Brooks]

Payton smilede stille og lå blot og så på Gabriels ansigt. Alle de fine linier i hans ansigt og det der fredfyldte udtryk, der var så dejligt at se på.
Jeg håber, du sover godt, tænkte hun og kiggede lidt rundt. En sygeplejerske nussede rundt ovre ved håndvasken og Payton sank næsten helt ned i sengen og gemte sig. Må man overhovedet have overnattende besøgende? tænkte hun. Det var i hvert fald ikke sikkert, så hun holdt bare sin mund, lå helt stille og halvt gemte sig.