|
|
Post by Nikoline Letz on Jan 10, 2007 20:31:56 GMT 1
Niko kom ind, * TOMT! Typisk, her er død kedeligt *
Hun gik hen og satte sig på lærens kateder (Bordet) og så rundt.
Godt hun ikke var lærer, ville da kede sig ihjel hvis man skulle fortælle sådan en flok halvt larmende unger at de skulle være stille 1 mia. gange og så samtidig prøve at få noget proppet ind i deres små hjerner.
Klokken var omkring 16, så de fleste elever var smuttet fra lokalerne og havde travlt med at, ja alt muligt mærkeligt..
|
|
|
|
Post by Jennifer Youngster on Jan 10, 2007 20:37:13 GMT 1
Jenn står pludselig i døren, let lænet op af dørkarmen med korslagte arme og ser på Niko. Hvad laver en som hende her? Nåh ja, alle keder sig vel fra tid til anden. Man kunne dårligt gøre andet hvis man bare sidder her, mutters alene i et tomt lokale. Det var nu ikke derfor hun var komemt forbi, men fordi hun havde glemt sin taske sidst hun var støt på Dave her.
|
|
|
|
Post by Nikoline Letz on Jan 10, 2007 20:48:14 GMT 1
Niko havde ikke lagt mærke til hende.
Hun sad bare og studerede klasseværelset, det så mere indbydende ud når det var tomt, og når der ikke stod en uhyggelig lærer ved katederet og råbte og skreg.
Hun sad bare med benene ud over kanten på bordet og lod øjnene kører hen over alle bordene
|
|
|
|
Post by Jennifer Youngster on Jan 10, 2007 20:56:16 GMT 1
Jenn vælger ikke at sige noget. I stedet går hun tavst ind i lokalet med retning mod sin taske der står lænet op af væggen i et hjørne. Hun samler den op og et par løstliggende mønter deri klirrer højere end man først skulle tro det på grund af stilheden. Hun sviger den henover skulderen og prøver at lades som ingenting.
|
|
|
|
Post by Nikoline Letz on Jan 10, 2007 20:58:23 GMT 1
Niko bliver lettere forskrækket da hun opdager Jen
Var det ikke hende Dave's pige ? I noget andet tøj ?
Hun overvejede at være stille.. men var hun nu for rapkæftet til
" Hvor mødte du egentlig Dave ? " spurgte hun lige ud i det blå
|
|
|
|
Post by Jennifer Youngster on Jan 10, 2007 21:01:42 GMT 1
Jennifer blinker en enkelt gang men ser ikke ud til at blive overrasket eller utilpas ved spørgsmålet. Hun havde ventet at blive spurgt ud på det emne "På basketbanen. Ren tilfældighed" hun stiller tasken på et bord og roder den igennem for at finde ud af hvor mange penge der egentlig lå i den. Hun trækker en dollar og et par cent frem *Det ville jo nærmest være en hel formue for mig* tænker hun ironisk og putter dem i lommen. De kunne vel altid lægges til opsparingen af hendes nye hovedtelefoner.
|
|
|
|
Post by Nikoline Letz on Jan 10, 2007 21:03:25 GMT 1
Spændene ? Eller.. ja måske!
Emnet var da ihvertfald intressant.. meget.
" Okay.. så faldt i altså bare lige pladask for hinanden ? " spurgte hun nysgerrigt
Ligesom i film? Prinsessen og tiggerpigen ? Pretty Women osv !
|
|
|
|
Post by Jennifer Youngster on Jan 10, 2007 21:09:57 GMT 1
Jennifer ryster lidt på hovedet mens hun lukker sin taske "Sådan er det altså ikke!" svarer hun mere eller mindre forurettet mens hun rødmer svagt. De var bare venner! Det var vel noget hun bestemte? Eller var det overhovedet det? Det føltes ikke rigtig sådan længere "Hvis det interesserer dig fordi du selv vil have ham så fint med mig. Hvis ikke, så kan du vel være ligeglad, ikke?"
|
|
|
|
Post by Nikoline Letz on Jan 10, 2007 21:12:52 GMT 1
" Jeg vil ikke have ham.. Men jeg ser ham som min ven, og derfor bekymrer det mig bare lidt ! " sagde hun roligt
Hun var ikke ude på at skændes, man kunne da tale som almindelige mennesker, eller hvad ?
|
|
|
|
Post by Jennifer Youngster on Jan 10, 2007 21:19:07 GMT 1
Jenn rynker panden lidt "Det bekymrer dig lige frem?" hun lægger lidt tryk på ordet 'bekymrer' hvilket passede meget godt til hendes undrende udtryk. Hun ved godt at hun ikke er ligesom dem og aldrig vil kunne måle sig med dem, men betyder det virkelig så meget? Lige meget hvad er hun ihvertfald ikke ude på at såre ham hvis hun på nogen måde kan komme udenom det. Han er en god ven, en af dem hun værdsætter højt og kun vil det bedste.
|
|
|
|
Post by Nikoline Letz on Jan 10, 2007 21:20:30 GMT 1
" Ja det bekymrer mig, først troede jeg han var mere eller mindre vanvittig. Men jeg kunne faktisk godt tænke mig at lærer sig at kende, hvis du er en af Dave's venner er du også en af mine ! " sagde hun venligt og blev siddende
|
|
|
|
Post by Jennifer Youngster on Jan 10, 2007 21:34:36 GMT 1
Jennifer løfter et øjenbryn ved hendes vanvids-teori men det falder hurtigt ned igen og hun ryster lidt på hovedet uden at bide mærke i det. Hun lærte aldrig at sætte sig ind i andre folks tanker. Måske fordi hun tit kom til at sætte flere mennesker i en og samme bås? Hun vidste godt det var dumt et eller andet sted. Uden overhovedet at tænke over det først sætter hun sig på bordet da hun ikke har noget bedre at tage sig til. Niko virker faktisk heller ikke helt dum når man får udvekslet mere end et blik med hende.
|
|
|
|
Post by Nikoline Letz on Jan 10, 2007 21:38:50 GMT 1
Hun så afventende på hende, men da hun ikke sagde noget måtte hun jo selv gøre det.
" Ved ikke om du ved det, men jeg hedder Nikoline, det var Jennifer du hed ikke ? " spurgte hun venligt
|
|
|
|
Post by Jennifer Youngster on Jan 11, 2007 8:37:00 GMT 1
Jennifer nikker lidt "Jo det stemmer, men må indrømme at jeg ikke var helt sikker på dit navn. Det ved jeg så nu" hun trækker det ene ben op til sig og lader det andet hænge udover bordkanten. Hun kunne ikke undgå stadig at være mistænksom, men hun gør bare som hun plejer og sørger for at ingen kommer tættere på end hun selv vil have det. Det plejer at fungere. Hun aner ikke hvad hun skal sige, de har ikke særlig meget tilfælles hvilket ikke ligefrem gør det nemmere.
|
|
|
|
Post by Nikoline Letz on Jan 11, 2007 15:20:21 GMT 1
Niko studerer hende lidt.. hun kunne heller ikke rigtig lige finde et emne?
" Har du gået på skolen længe ? " det kunne man da altid spørge om!
Hun blev siddende og ventede på svaret
|
|
