|
Post by Carinna Louisiana on Jan 22, 2007 18:09:56 GMT 1
(Klokken er 18:08 den 22. januar)
En ung pige med hår i en stærk rød farve kom stille ind i rummet. Hun havde en sort hullet trøje på udenover en rød top. Hun havde et par sorte hullede strømpebuker udenover et par røde strømpebukser, så man ikke kunne se igennem. Så havde hun et nittebælte, et nittearmbånd, et pigarmbånd (på samme håndled) og et pighalsbånd på. Hendes hår hang løst. Hun havde sin Ipods høretelefoner (der dækker hele øret) på/i ørene og spillede højt noget som kunne genkendes som Nightwish. Hun så sig omkring, der var helt stille. Hun så et bord og lagde sig på det. Hun lukkede øjnene og lyttede bare, mens hun lå roligt og drak vejret dybt.
|
|
|
Post by Morgan Young on Jan 22, 2007 18:54:51 GMT 1
Da Morgan tumlede ind i rummet, havde han besluttet sig for at læse spansk. Alle andre steder virkede for larmende til at han kunne koncentrere sig og i hvert fald heller ikke høre den musik han havde i ørerne. Han var ørebøffe-typen den hellere ville have de høreværnslignende bøffer siddende udenpå ørerne end en lille støjsender indeni. Morgan var klædt i sorte jeans og en hvid poloshirt med print i røde og sorte farver. Håret hang lidt nedover ansigtet og de brune øjne. Til at starte med ænsede han ikke pigen.
|
|
|
Post by Carinna Louisiana on Jan 22, 2007 19:02:14 GMT 1
Pigen lå stadig med lukkede øjne på bordet. Musikken var for høj til, at hun kunne høre ham, og hun havde lukkede øjne, så hun kunne ikke se ham. Hun lå og vrikkede med hoved fra side til side i takt med musikken. Hun begyndte stille at nynne og til sidst synge lavt med. Hun var overhoved ikke trænet i sang, det kunne man høre. Men det var lige til 'at holde ud'. Det var dog heller ikke en skinger skærende stemme.
|
|
|
Post by Morgan Young on Jan 22, 2007 19:07:34 GMT 1
Morgan vender hovedet så hurtigt imod pigen på bordet at det gav et knæk i hans nakke. Mand, hvor blev han forskrækket! Han havde slet ikke opdaget hende og så lå hun der som en anden dæmonbesat tøs og vrikkede med hovedet og sang. Det tog et øjeblik, før han kom sig over det. Okay, måske var hun ikke så skræmmende alligevel. Han gik over imod hende og stilte sig ved siden af bordet, hvor han kiggede lidt på hende.
|
|
|
Post by Carinna Louisiana on Jan 22, 2007 19:40:38 GMT 1
Hun lå og nynnede videre lidt endnu. Men hun stoppede så og trak sig nærmest ned i bordet. Hun åbnede øjnene og så forskrækket på ham og rødmede. *Hvor pinligt!* tænkte hun. Hun tog hovedtelefonerne af ørene og så op på ham. "Hej.." sagde hun stille.
|
|
|
Post by Morgan Young on Jan 22, 2007 19:42:43 GMT 1
"Dav," sagde Morgan med begge øjenbryn løftede. "Hvorfor ligger du der og giver en-mands(eller skulle man sige kvindes?)-koncert?" spurgte han derefter og lagde hovedet let på skrå, altimens han stadig kiggede på hende.
|
|
|
Post by Carinna Louisiana on Jan 22, 2007 19:56:51 GMT 1
Hun rødmede lidt mere og satte sig op, så hun sad og holdte rundt om sine knæ. "Jegøh.. Troede ikke her var eller ville komme nogen." svarede hun, "Det plejer jeg normalt heller ikke at gøre."
|
|
|
Post by Morgan Young on Jan 22, 2007 19:58:52 GMT 1
Morgan holdt hovedet lidt på skrå. "Det var heller ikke for at forstyrre, jeg ville bare kigge på de her spansk lektier, ikke andet," sagde han med et let skuldertræk.
|
|
|
Post by Carinna Louisiana on Jan 22, 2007 20:03:18 GMT 1
"Alle har jo lov til at være her." svarede hun også med et skuldertræk. Hun så på sin Ipod og slukkede den og lod den blive i sin hånd, mens hun stadig så på ham.
|
|
|
Post by Morgan Young on Jan 22, 2007 20:07:23 GMT 1
"Præcis," sagde han og nikkede kort. Morgan trak nogle læderindbundne bøger op af den sorte skuldertaske. Han skævede kort til pigen. "Har du spansk?"
|
|
|
Post by Carinna Louisiana on Jan 22, 2007 20:10:49 GMT 1
"Nej det har jeg ikke." svarede hun og så ned på bordet under sig. Hun knækkede kort nakken, en gang til hver side og kørte så en hånd igennem håret.
|
|
|
Post by Morgan Young on Jan 22, 2007 20:13:05 GMT 1
"Overhovedet nogen sprogfag?" fortsatte han, uden at tage sig af hendes knækkende nakke. Gjorde han jo selv og var altid blevet hakket på, fordi folk blev ved med at prøve at oerbevise ham om, at det fremkaldte gigt. Det troede Morgan selvfølgelig ikke på.
|
|
|
Post by Carinna Louisiana on Jan 22, 2007 20:15:15 GMT 1
"Tysk og fransk og en lille smule latin." svarede hun stille. "Har du noget ud over spansk?"
|
|
|
Post by Morgan Young on Jan 22, 2007 20:16:42 GMT 1
"Russisk i små mængder og engelsk, selvfølgelig," sagde Morgan efter at have trukket fingrene gennem håret. Han åbnede bogen og lod blikket glide nedover siden.
|
|
|
Post by Carinna Louisiana on Jan 22, 2007 20:18:29 GMT 1
"Okay.." svarede hun. Hun lod blikket køre rundt i rummet og vidste ikke, hvad og om hun skulle sige noget.
|
|