|
Post by koneko sei on Jan 9, 2007 20:14:05 GMT 1
Koneko kommer gående ind i lokalet, det er meget sent, hun er klædt i en lang hvis natkjole, og ligner faktisk meget et spøgelse, hendes hår hænger løst, hvilket hun normalt kun gør når hun skal sove, men hun kunne ikke sove, hun måtte prøve den nye sang hun skrev. Koneko sætter sig ved klaveret, og lægger nodearket op, hun strækker sine fingre, og sætter dem på klaveret, og lidt efter begynder hun at spille. Sangen er sørgelig lidt melankols.
|
|
|
Post by Skye Parker on Jan 9, 2007 20:17:57 GMT 1
Skye drejer om et hjørne. Han havde haft en lang samtale med sin bror over telefonen og var først nu ved at skulle gøre sig klar til at gå i seng. Han var lidt træt i det, så måske, det var derfor, han stoppede op udenfor døren til musiklokalet og lyttede til de melankolske tonder derindefra. De var meget smukke og sørgmodige. Han lænede sig lidt imod døren og lyttede. Hvem var oppe så sent og spille på klaver?
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 9, 2007 20:24:14 GMT 1
Koneko spiller videre, og læner sig tilbage hun sukker glad og lader sig glide væk. Hun spilelr stadig på sit klaver, og lidt efter begynder hun langsomt at synge, hendes sang om kærlighed, der er gået væk. Mens hun spiller til. ((http://www.youtube.com/watch?v=jBdUKnHF6s4 Hun spiller den her, ingorer de andre instrumenter he he))
|
|
|
Post by Skye Parker on Jan 9, 2007 20:29:58 GMT 1
Skye trykkede dørhåndtaget ned. Døren gik op, helt lydløst og han trådte indenfor på lette fødder. Et øjeblik, stod han bare og betragtede pigen der sang og spillede. Hun var som taget ud af en film, som hun sad der med sit løse hår og hvide natkjole. Skye lænede sig imod dørkarmen og lyttede til musikken og sangen. Hvad var det ved hele dette sceneri der ikke passede? Måske at det foregik på en skole midt om natten og ikke i et gammelt tårn, hvor hun var låst inde.
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 9, 2007 20:32:14 GMT 1
Koneko registrere først døren lidt efter, og vender hovedet, hun holder op med at spille midt i det hele, og saer nervøst på ham, da lyset ikke er tændt, griber hun sin lygte og lyser direkte på ham. " hvem er du" Kommer der nervøst fra den lille spinkle pige, der mest ligner en der er for ung til at gå her.
|
|
|
Post by Skye Parker on Jan 9, 2007 20:35:18 GMT 1
Skye skærmede straks for sit ansigt med den ene hånd, for at undgå at blive blændet af lyset fra lygten. Siden hvornår, gik man rundt med lygter? "Skye Parker," sagde han og sænkede hånden et stykke. Han kunne dog ikke se hendes ansigt for lyset. "Vil du ikke nok sænke den der?"
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 9, 2007 20:36:33 GMT 1
Hun sænker sin lygte " åh ja undskyld, jeg er Koneko" Hun ser lidt nervøst på ham, og rejser sig op, og piller genert ved sit grå hår, der er længere end til hendes hofte, og bølger efter at være blevet løsladt fra deres fletninger, de ellers normalt er i. " Hvad laver du oppe på denne tid." spørger hun nervøst, og håber virkeligt ikke han melder hende.
|
|
|
Post by Skye Parker on Jan 9, 2007 20:40:00 GMT 1
"Lytter til folk der spiller klaver midt om natten," sagde Skye med et skævt smil og sænkede hånden helt. Hun så lille ud. Mindre end han først havde troet. "Er det ikke nemmere at spille i dagtimerne, hvor man rent faktisk også kan se noget?" spurgte han og så uforstående på Koneko.
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 9, 2007 20:44:49 GMT 1
Koneko rødmer, selv om det er svært at se i mørket. " jeg kunne ikke sove før jeg fik prøvet min nye sang." Hun lader en hånd glide langs klaveret. " og det er aldrig for sent til at spille." HUn rødmer da hun indser han lyttede. " du.....du lyttede på at jeg spillede." Hun ser nervøst på ham, med store øjne, * Jeg hader når folk gør det*
|
|
|
Post by Skye Parker on Jan 9, 2007 20:49:36 GMT 1
Skye lægger hovedet en anelse på skrå og står stadig lænet imod dørkarmen. Han nikkede en anelse og løftede et øjenbryn. Hvor ville hun hen med det? "Ja, det gjorde jeg. Du spillede ret hurtigt," sagde han. Skye smilede endnu engang skævt og trak på skuldrene.
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 9, 2007 20:51:15 GMT 1
Koneko sukker trist, og ryster på hovedet. " hader når folk hører mig spille." Mumler hun svagt, i mørket, når han ikke kan se hende, er hun ikke så genert, men det her er ikke godt. Hun samler hurtigt sine ting sammen. " jeg må nok tilbage." mumler hun svagt.
|
|
|
Post by Skye Parker on Jan 9, 2007 20:53:16 GMT 1
"Hvorfor?" spurgte Skye undrende og rettede sig helt op i døren. "Det var da noget underligt noget at hade. Det er da en kompliment at folk vil lytte til at du spiller musik." Han så fortsat på hende med et undrende blik. Hun var da lidt underlig. Bare lidt.
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 10, 2007 15:37:17 GMT 1
Koneko ser genert op på ham, før hun sukker og mumler " jeg tror ikke du har set mig her, jeg er hende alle overser, bryder mig ikke om at folk ser den kreative side af mig, det er sådan lidt pinligt, og det at få komplimenter er ikke min stærke side, bryder mig ikke om at få opmærksomhed, fordi jeg ikke er vandt til det." Hun ser ned i gulvet, men smiler svagt til ham." de smukke dolls, får opmærksomhed, nørden Koneko spiller stille i et lokale om natten."
|
|
|
Post by Skye Parker on Jan 13, 2007 16:46:39 GMT 1
Skye smilede skævt. "Det er da synd for Koneko," sagde han derefter og rumsterede lidt i sin ene lomme. "Hun burde da få lige så meget opmærksomhed som alle dukkerne. De kan jo, som regel, ikke andet end at se kønne ud, vel? Men det kan man ikke bruge til noget, når først årene sætter deres vægt på sagerne og ødelægger det der i ungdommen var loddet." Skye lød en del ældre end han egentlig var, når han snakkede og han vidste det også godt. Han kunne bare ikke lade være.
|
|
|
Post by koneko sei on Jan 13, 2007 17:13:43 GMT 1
Koneko smiler lidt og trækker på skuldrene. " nej egenligt ikke, men jeg er glad nok for ikke at få så meget opmærksomhed, er meget genert og sådan, er ikke socialt godt tilpasset, tror det skyldes min barndom, men det bryder jeg mig ikke så meget om at snakke om." Hun trækker blidt på sine skuldre
|
|