måneskinnet XP

[Kathrin Jessica Richardson]

Kat kom gående i nattens mørke, hun havde for en gangs skyld valgt en sort kjole, den sad helt tæt ind til hende. Kat så sig omkring, hun ville helts ikke ha at folk opdagede hende. der var flere der godt viste at hun ikke rigtig sov om natten, og det kunne tydeligt ses på hende, nej hun blev ikke grimmer, men hun orkede ikke rigtigt noget. Kat havde let krøllet hendes hår så det hang i flotte slangekrøller. vinden legede med det, alt imens Kat gik på bare tæer igennem haven

[Simon Planitzer]

Simon var også ude at gå.. Han havde ligget vågen i flere timer, inden han endelig besluttede at det ikke kunne betale sig at blive liggende mere.. Så han stod op, og gik en tur.. Nu var han på vej tilbage igen.. Han anede en skikkelse et sted længere foran ham..

[Kathrin Jessica Richardson]

Kat gik bare igennem græsset med hendes bare tæer, hun kunne ikke bestemme sig om hun skulle gå tilbage til skolen, hun opdagede pludselig at hun ikke var alene længere, men hun kunne ikke sætte fingere på hvem det var "hej" sagde hun bare og smilte, selvom der ikke var meget at se i mørket

[Simon Planitzer]

Simon kneb øjnene lidt sammen, for bedre at kunne se, hvem det var han talte med.. Han genkendte i hvert fald ikke lige stemmen..
"Hey.." Hilste han til, men fik ikke den mindste chance for at sige mere, da han pludselig væltede over et lille metalstativ, til et blomsterbed.. Det lykkedes ham, vha en hurtig reaktionsevne, at undgå et hårdt fald, ved at lade sig rulle rundt.. Han landede næsten for fødderne af Kathrin, og rejste sig omgående op, med et pinligt smil..
"Øhmm.." Han begyndte at grine af sig selv..

[Kathrin Jessica Richardson]

Kat smilte sødt til ham "er du okay??" spurgte hun så, både af nysgerrighed men også for at være sød ved ham, hun smilte bare, hun var ikke helt sikker på hvem han var, jo hun havde da set ham før på skolen, men hun havde vist ikke snakket med ham før

[Simon Planitzer]

Han grinede..
"Jaja.. Jeg klarer mig.." sagde han roligt, og vred nakken lidt til den ene side.. Ingen knæk, men det hjalp ham alligevel lidt.. Han smilede til hende..
"Jeg nåede vidst ikke at sige mit navn.. Jeg er Simon.." Sagde han roligt, og smilede venligt, og imødekommende til hende..

[Kathrin Jessica Richardson]

Kat smilte "det er jeg glad for at høre" sagde hun og kiggede ned i jorden "jamen en glæde at møde dig Simon, jeg er Kathrin, men bare kald mig Kat" siger hun så og smiler, hun ved ikk ehva hun skal sige, men hun ved så meget som at hun syntes han er lækker, men det var ikke lige ngoet hun havde lyst til at sige højt

[Simon Planitzer]

Han grinede kejtet..
"Også en glæde at møde dig Kat.." Han smilede skævt.. Et sted bag Kat faldt der et svagt skær ud over havens græs, fra skolens vinduer..
"Hvad laver du herude midt om natten..?" Han smilede til hende.. "Og uden sko på?" tilføjede han venligt..

[Kathrin Jessica Richardson]

Kat ser på Simon "jeg kunne ikke sove, "siger hun så, hun havde en tynd kort kjole på, det var hendes natkjole men den lignede ikke en normal natkjole, hun havde den ofte bare på når hun skulle nogen steder lige før senge tid, hun gik meste i seng med kun et par bokseshorts, og måske en top, hun så på Simon "hvad med dig?? hvad er din undskyldning for at være her??" siger hun med et rart smilt til ham, han så meget godt ud, var sød og venlig. Kat smilte bare

[Simon Planitzer]

Han grinede, og trak let på skuldrene..
"Tja.. Det samme.. Det ser bare ud til jeg opgav lidt før dig.." Grinede han..
"Jeg har været herude i et stykke tid.." Sagde han venligt, og smilede skævt til hende..

[Kathrin Jessica Richardson]

Kat så på Simon og smilte "tja, men jeg har på en måde også vænnet mig til det" siger hun stille og smiler hun så op på månen, den var næsten fuld, hun smilte "deet er da ret romantisk ikke" siger hun og smiler sødt

[Simon Planitzer]

Han smilede skævt, og fulgte hendes blik, og endte på månen.. Den var stor og flot, og lyste overraskende meget..
"Joo.." Svarede han, og trak ordet i langdrag..
"Det er det.." Han lagde hovedet lidt på skrå, og blev ved med at se på månen..

[Kathrin Jessica Richardson]

Kat så på Simon "ja undskyld, du har jo en pige ikke??" siger hun stille og ser på Simon, men kigger så mod månen igen, det havde da måske været meget romantisk, hvis hun havde været ude med en fyr som ikke havde en kæreste.

[Simon Planitzer]

Han sænkede blikket, og så nærmest undrende på hende et øjeblik.. Så kunne han ikke lade være med at smile, ved tanken om Niko.. Han nikkede sagte..
"Jo.. Det har jeg.l. Men det forbyder dig ikke, at synes det er romantisk.." Han smilede skævt..

[Kathrin Jessica Richardson]

Kat ser på Simon "tja, sådan er jeg vel" siger hun så og smiler til Simon "hvordan er Niko egentligt som kæreste??" siger hun så spørgene, det var godt nok et underligt spørgsmål, men hvad så??