Ensom kunst

[koneko sei]

Koneko kommer gående ind i lokalet, med sig har hun sin lille skitse blok, hvor i hun har de skitser hun vil tegne op i et rigitgit malerie, eller bare lave en ordenlig tegning af. Hun finder nogle ting frem til at male, og stiller sig med en blyant foran staffeliet, hun begynder at tegne det billed hun har brændt efter at lave, drengen Satoshi med sin bog, der sider ved et lille bord ved en smuk og rolig sø. Hun begynder at tegne det op, for sådan gør man, man tegner det man vil male op ikke i detaljer, og maler det så efter men maler alle detaljerne.

[Artemis Kailera]

Artemis der havde gået rundt helt alene hele dagen kom tilfældigvis forbi kunstlokalet og besluttede sig for at gå derind, så det gjorde han. Han havde husket at tage sine piller og var derfor næsten helt klar i hovedet. Han gik ind i lokalet og så sig stille omkring. Han kiggede på pigen og gik stille hen for at kigge lidt på det hun malede og han synes faktisk at det var pænt! Han stod lidt og kiggede på hvor god pigen var til at male og besluttede sig så for at sige noget til hende og det gjorde han så "Jamen du er jo næsten totalt proff til det der!" Han vidste ikke lige hvorfor det lige var de ord han brugte eftersom han havde regnet med noget lidt andet inde i sit hoved men nu håbede han bare ikke at det var en af de der stjernepiger der altid ville prøve at træde på ham og nedgøre ham...

[koneko sei]

Koneko fare sammen da hun opdager at der er andre i lokalet, hun vender sig hurtigt rundt og ser på ham med store blå øjne, hun har lidt blå maling på den ene kind, og ligner bestemt ikke de fleste andre smukke og udfodrende piger der går her. Hun tørre sig på kinden, men det gør bare at hun også får lidt grønt på. " jeg øh mange tak" Hun rødmer forvirret og ser på sit billed. " bare sådan en slags hobby, jeg er næsten lige startet på det." Hun er lidt befippet over sådan at komme i snak med en fremmed, og det resultere i at hun rødmer som en tomat, og vender sig imod billedet.

[Artemis Kailera]

Artemis står lidt og tænker lidt over tingene "Jamen jeg synes virkelig at det er pænt! Det der maling du har over det hele klæder dig også meget godt!" Artemis siger det hele med en svag tone der fortæller at han absolut ikke mente noget ondt med det! Han begynder at gå lidt frem og tilbage bagved Neko eftersom han ikke rigtig ved hvad det er han gerne vil sige.

[koneko sei]

KOneko rødmer igen og griner lidt genert. " jamen tak, selvom jeg nu tror det skal af, når jeg er færdig." HUn vender hovedet og smiler genert til ham, hun er en del mindre end de fleste piger her, og hendes gammeldags tøj og grå hår med fletningerne, får hende til at ligne noget fra en ældre tid, men på den anden side virker hun mere uskyldig og sårbar end de fleste her på skolen, hun har noget nips ting agtigt over sin generthed og skyhed. Koneko tager sig sammen og vender sig om, og rækker ham hånden. " men altså Jeg er Koneko"

[Artemis Kailera]

Artemis kigger venligt på Koneko og tager fat i hendes hånd "Jamen det var da virkelig hyggeligt at møde dig miss Koneko! Jeg er Artemis" Artemis går et skridt tilbage og bukker dybt for Koneko, Ja hun er ikke den eneste der er sådan lidt gammeldags! Han kigger lidt på hendes ansigt og på hendes pæne blå øjne, og så går han en lille smule tættere på hende så han kan nå hendes pande, hvorefter han begyndter at tørre malingen af hendes ansigt med et lille lommetørklæde han havde i sin baglomme.

[koneko sei]

Koneko smiler lidt genert da han bukker, men ser helt befippet ud da han tørre det af ham, før hun smiler lidt genert. " ja bare sig Koneko, det der miss får mig til at føle mig så mærkelig fin, og det er ikke altid en rar følelse." HUn smiler lidt, hun ved hvad hun snakker om, alle de rige der bare overser hende, den lille mus. " men folk kalder mig mus, så bare kald mig Mus hvis du altså vil." Hun rødmer og trækker forsigtigt på skuldrene, men smiler til ham, skubber ham væk gør hun helt bestemt ikke.

[Artemis Kailera]

Artemis kigger lidt på Koneko og smiler stort da hun siger det med Mus "Jamen Koneko det ville jeg da være stolt over at have lov til!" Han kigger lidt rundt og konstaterer at han ikke kan se andre i rummet "Jeg blev Kaldt Arty af min far dengang han levede men det må du altså helst ikke kalde mig fordi jeg synes selv det lyder temmelig åndssvagt" Han kiggede lidt på Koneko "Jeg er ikke vandt til at blive kaldt andet end Artemis og så selvfølgelig en hel del andre ting som ikke er særlig pæne!" Han kiggede afventende på Koneko "Mus" Sagde han et par gange for at vende sig sådan lidt til at der var en der lige havde bedt ham om at kalde hende for mus! Det havde han aldrig prøvet før!

[koneko sei]

Koneko smiler til ham og smiler så stille " artemis, jeg kan lide det, lyder både sådan lidt farligt og stadig lidt feminint, men på en god måde, nogle drengenavne er så korte og hårde, dit er mere sådan blødt, og behageligt." HUn smiler forsigtigt, og trækker på skuldrenne over det mus. " folk kaldte mig det i starten, fordi jeg er en forsigtig lille mus, men nu har jeg besluttet at tage det som kælenavn. " Hun rødmer igen og smiler til ham.

[Artemis Kailera]

Artemis smilte til Koneko, som lige havde sagt at hans navn var pænt! "Nu du siger feminint så har du ret! Det er navnet på guden Artemis også kendt som jægeren efter som ordet Artemis sådan set betyder jægeren! Den gud var en pige men det tager jeg ikke så tungt!" Artemis stopper sig foredrag og kigger ind i Konekos store blå øjne "Koneko lyder nu heller ikke særlig slemt! Det er da det absolut pæneste navn jeg har hørt indtil videre! Ihvertfald på den her skole som sådan set er fuld af poptøser og andre snobber!"

[koneko sei]

Koneko smiler til ham og rødmer " vidste jeg nu godt, kan mine guder." Hun rødmer da han siger hendes navn er kønt. " jeg har det efter min mor, hun var japaber, det er japansk og betyder faktisk øhmm" Hun rødmer dybt og mumler lavt " katte killing, mit mellemnavn er neko-hime som betyder katte-prinsesse og mit efternavn er sei som betyder stjerne." Hun smiler genert og kigger nysgerrigt på ham.

[Artemis Kailera]

Artemis kigger lidt på Koneko og smiler da hun begynder at sige noget på Japansk. Han smiler lidt til hende og siger så "Anakawa Kawaii Desu" Han kigger ind i hendes blå øjne og føler næsten at han er på vej til at blive suget væk fra sin gamle indelukkede personlighed! Han har ikke behov for at vise at han er den bedste længere! Han har fundet en helt ny side af sig selv! Han kendte den ikke før men nu ved han at han har en hel side af sig selv hvor han ikke er i stand til at kontrollere sine følelser!

[koneko sei]

Hun rødmer da han siger det men smiler blidt til ham. " mange tak og da i lige måde, du er faktisk en af de eneste flinke jeg har mødt her, indtil nu har jeg mødt fire-fem søde, resten overser mig, men så har jeg også bedre tid til at læse og male og synge og sådan. " Hun tripper lidt med smiler genert til ham og rødmer så dybt igen. " jeg er rimelig kreativ." HUn ser på ham og tænker sig om. * Han ville faktisk være en god model, ikke maleri nej, tegning, lidt mørke, men meget meget godt*

[Artemis Kailera]

Artemis smiler og kigger dybt ind i Konekos øjne! Han er virkelig begyndt at elske de øjne og slipper dem ikke ud af syne frivilligt! "Nå så du synger? Vil du ikke være sød at synge lidt for mig? Jeg elsker simpelthen at høre folk synge!" Han kigger prøvende på hende "Jeg spiller også selv musik, men jeg spiller kun rock og heavy. Og det er altså ikke for at fornærme dig men du ligner bare ikke typen der er til den slags musik" Artemis rødmer en lille smule og vender sig derfor om og kigger ned i jorden!

[koneko sei]

Koneko smiler til ham go trækker på skuldrene " ikke særligt vildt i hvertfald, spiller mest sådan noget musik som du ved blødt og måske blid rock, mest noget der fortæller noget om mig selv, gør det for sjov, men jeg spiller ogaå klaver, er nok ikke lige den person der holder så meget af heavy og det, er lidt for vildt til mig, men der er god mening i det nogen gange." Hun rødmer og siger ikke noget om hun vil synge eller ej. " har du overvejet at blive tegnet på et tidspunkt "